søndag den 15. april 2012

Sådan trækker du værktøj med dampmaskinen

De fleste dampmaskiner har kræfter nok til at trække en værktøjsmodel, f.eks. en sav eller faldhammer, eller hvad du nu synes er sjovt. Der findes mange forskellige modeller både værktøj og bevægelige figurer.

Hvilke maskiner kan trække noget?

De mindste dampmaskiner har typisk kun en enkeltvirkende cylinder, og de har altså ikke meget moment (læs evt. om moment på wikipedia). Wilescos maskiner fra D10 og opefter kan typisk godt trække mere end én model. Mens den lille D5/D6 kun trækker en enkelt model, og endda kun hvis modellen ikke er alt for tung at trække. Store dampmaskiner med flere dobbeltvirkende cylindre har ret mange kræfter og trækker mange modeller. Denne video viser en D14 i workshop-setup (D141). Dampmaskinen trækker nemt fordelerbord og tre modeller:

Hvad skal jeg bruge som drivrem?

Der findes drivremme fra Wilesco. Disse remme er af metal og formet som fjedre. Det betyder, at de er stærke og en smule elastiske. Det er efter min mening de bedste drivremme til dampmaskiner. Drivremmen er nem at adskille og samle med fingrene, et lille vrid og den er adskilt i samlingen, hvorimod et lige træk ikke  får drivremmen til at skille sig ad. Drivremmene fås i to længder og to tykkelser. Længden kommer jo an på, hvor langt væk modellen er fra maskinen. Husk, at remmen både går frem og tilbage, så en drivrem på 260 mm (26 cm) kan bruges til at trække en model ca. 12 cm væk. Tykkelsen har betydning for friktionen mod de hjul, som drivremmen kører på. Den tykke har lidt mere modstand og kan derfor overføre lidt mere kraft.

Tyk eller tynd drivrem?

I langt de fleste tilfælde er den tynde drivrem fuldt ud tilstrækkelig. Det eneste tilfælde jeg umiddelbart kan komme i tanker om, hvor en tykkere drivrem er ønskelig er mellem dampmaskinen og et fordelerbord. Men, hvis du oplever at remmen glider fordi der skal trækkes for meget, kan du prøve enten at stramme remmen eller prøve med den tykke model.

Alternative drivremme?

Man kan sagtens bruge gummibånd eller lignende til at trække modeller med. Ofte holder de dog ikke så længe, eller du risikerer, at de er for elastiske, og dermed kører modellerne ikke jævnt.

mandag den 9. april 2012

Hold øje med vandstanden

Dampmaskinen koger vand til damp. Damptrykket får stemplet til at bevæge sig i cylinderen. Dampen forsvinder ved stemplet. Du kan se dampen stå ud, når maskinen kører, og også inden den er i gang.

Vandet forsvinder altså, som du jo nok havde gættet og observeret.

Vand koger ved 100 grader ved normalt tryk. Når trykket stiger, gør kogepunktet også. I en trykkoger (autoklave) kan man f.eks. koge vand ved 121 grader. Tilsvarende falder kogepunktet, når man er oppe i bjergene (derfor skal et æg koge i længere tid oppe i bjergene). Det var lige et lynkursus i tryk og temperatur.

Det vigtigste at indse er, at kedlen bliver meget varm. Trykket inde i kedlen stiger, og dampen er derfor meget varm. Kedlen i sig selv bliver også varm - men vandet sørger for, at den ikke bliver for varm. Hvis vandet koges væk, og der stadig er flamme under, så stiger temperaturen i kedlen voldsomt.

Hvis kedlen bliver så varm, at den misfarves, kan man risikere at lodningerne begynder at smelte, og kedlen er nu ikke længere tæt. En utæt kedel er rigtig trist, da du så ikke kan opbygge et ordentligt tryk i den.

Hvis kedlen er blevet utæt kan du selv prøve at tætne den igen, ellers må du købe en ny. Heldigvis kan kedler og de fleste andre ting på en dampmaskine udskiftes.

Hold øje med vandstanden. Når den er under ca. kvart fuld, så skal du til at overveje at fylde mere på, eller fjerne brænderen.